■ Journalist Samuel Rachlin skriver mindeord om lektor Svend Erik Adrian, København, 96 år:
Erik Adrian havde fart på i sit lange eventyrlige liv, og det var karakteristisk, at hans liv også sluttede i fuld fart under en cykeltur på en skøn forårsdag. Et hjul punkterede, Erik lænede sig ind over styret og kollapsede, og et øjeblik senere var han borte. ·
Som et renæssancemenneske fra Sakskøbing brillerede han som ung eliteatlet og blev danmarksmester i 4xl00 meter hækkeløb, om en begavet cellist fra en ung alder og gennem hele livet, som modstandsmand under krigen og med en livslang akademisk karriere først som cand.polit og diplomat i Udenrigsministeriet og siden som lektor ved Slavisk Institut på Københavns Universitet, hvor han var ansat i næsten 30 år i instituttets storhedstid.
Og det var her, jeg som så mange andre russiskstuderende lærte Erik at kende som den elskelige lektor i russisk i sprog. Flere generationer af russiskstuderende lod sig rive med af hans begejstring og hans store kærlighed til russiske verbers uregelmæssige bøjning, litteratur og kultur.
Han var ustoppelig, når han skulle udlægge både sprogets krinkelkroge og den russiske litteraturs rigdom.
Under en cykeltur til Berlin i 1938 fik han allerede som 15-årig øje på den nazistiske
trussel, og det blev afgørende for hans valg under krigen, da han gik ind i modstandskampen som medlem af Studenternes Efterretningstjeneste. Han blev arresteret af Gestapo i 1944 og kom først til Neuengamme og derefter Dachau, hvor han fik en dødsdom, der dog aldrig nåede at blive eksekveret.
Det var ikke noget, Erik selv gjorde noget særligt ud af, og kun de færreste af hans studerende kendte til den del af hans biografi. Interesse for det russiske blev vakt i de tyske koncentrationslejre,
hvor han blev venner med nogle af de russiske krigsfanger.
Hans store kærlighed var Renee, som han var gift med i 60 år, hans to døtre og en flok på syv børnebørn. Kærligheden til musikken og sporten blev givet videre både til de to døtre, der begge er professionelle musikudøvere, og flere af børnebørnene, hvoraf en har overtaget celloen og uddanner sig på konservatoriet. To børnebørn spiller fodbold på eliteniveau.
Så selv om Erik havde fart på gennem livet, har han sat sig varige spor. Det kan han glæde sig over, når han kigger ned fra sin sky. Hvis han ellers har tid, for man kan være sikker på, at han har fuld fart på med at lære fra sig både om nogle svære greb på celloen og bøjningen af de uregelmæssige
russiske verber.
