Koncert
Værker af van der Pals, Johannsen, Tjajkovskij og Rachmaninov.

Solbjerg Kirke
Fredag 8.3.24 – klokken 17.00
Medvirkende:
Pål Eide, klaver
Tobias van der Pals, cello
Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran

Oplev cellist Tobias van der Pals genoplive værker af sin oldefars bror og tip-tipoldefar; de indflydelsesrige, men stort set ukendte komponister Leopold van der Pals og Julius Johannsen. Oplev også Rachmaninovs skønne sonate for klaver og cello. Gratis entré!
Nyd blandt andet Leopold van der Pals’ cellosonate nummer 1, Opus 5A, og kom tæt på to betydningsfulde skikkelser i udviklingen af den russiske og europæiske klassiske musik. Københavnskfødte Julius Johannsen (f. 1826) var hovedlærer i komposition og i en periode rektor på musikkonservatoriet i Skt. Petersborg, og han opmuntrede sit barnebarn, Leopold van der Pals (f. 1884), til at komponere.

Efter en særdeles produktiv karriere efterlod van der Pals sig blandt andet ni musikdramatiske værker samt førnævnte cellosonate. Det var imidlertid først i 2022, at cellosonaten blev opført for et publikum – af komponistens oldenevø under en anmelderrost urpremiere i Carnegie Hall i New York.

Ved koncerten vil Tobias van der Pals sammen med pianist Pål Eide tage os hele vejen rundt om sine mesterlige slægtninge.

PROGRAM

Julius Johannsen (1826-1904)

Seks Sange opus 1 (ca 1849):

Arr. Tobias van der Pals

Nr. 1 Todesahnung (E.)

Nr. 2 Frühling (Chamisso)

Nr. 3 An den Wind (Lenau)

Nr. 4 Der Himmel hat eine Träne geweint (Rückert)

Nr. 5 Lenz (Lenau)

Nr. 6 An den Frühling (Lenau)

Leopold van der Pals (1884-1966)

”An Asali” opus 18 (1911)

Tekst af Jens Peter Jacobsen, oversættelse Etta Federn (1907)

Arr. Tobias van der Pals

Nr. 1 An Asali

Nr. 2 Sonnenuntergang

Nr. 3 Der Engel Asali (Eros Sacer)

Leopold van der Pals

Sonate for cello og klaver i d-mol, opus 5a (1906)

Bearbejdet af Tobias van der Pals

I. Moderato

II. Scherzo vivace

III. Andante

IV. Allegro appassionato

PAUSE

Peter I. Tjajkovskij (1840-1893)

Pezzo capriccioso, opus 62, for cello og klaver (1887)

Sergej Rachmaninov (1873-1943)

Sonate for cello og klaver i g-mol opus 19 (1901)

I. Lento – Allegro moderato

II. Allegro scherzando

III. Andante

IV. Allegro mosso

Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran, bevæger sig hjemmevant i både kammermusikalske sammenhænge, som solist i de store klassiske koncertværker og i operaens verden. Igennem de seneste år har hun uropført flere danske operaer, hun har været solist i ind- og udland i såvel opera som koncertrepertoire, og i næste sæson kan hun blandt andet opleves i forestillingen ‘Lukkede Døre’ af Niels Marthinsen/Sartre på Den Fynske Opera i Odense.

Tobias van der Pals, cello

Den svensk-danske cellist Tobias van der Pals’ varme, udtryksfulde klang er gentagne gange blevet rost af den internationale presse, der anerkender ham som en fremragende instrumentalist.

Ifølge Seen and Heard International er “van der Pals stil præget af fornøjelig styrke og charmerende, afspændt komfort, og responsen fra publikum i New York var ekstatisk. (…) Koncerten klyttede med succes lytterne fra nutiden til fortiden og videre til det ukendte, og overraskede os hver gang. Van der Pals og Eide modtog stående ovationer.”

Van der Pals har optrådt som solist og kammermusiker i Skandinavien, Storbritannien, Rusland, Japan og på turnéer i hele Europa.

Hans opførelse af den komplette cyklus af J.S. Bachs cellosuiter i 2019 blev beskrevet af Sydsvenskan som “en test af intimitet” og fortsætter: “Tobias van der Pals giver en fremragende præstation”.

Tobias van der Pals er en hyppig gæst på flere internationale festivaler. Han er kunstnerisk leder af Musikforeningen på Folke Bernadottes Allé og medkunstnerisk leder af Lyngby-Taarbæk Musikforening i København, Danmark. Som medlem af Van Der Pals Quartet bruger han meget af sin tid på kammermusik.

Tobias van der Pals har indspillet på pladeselskaberne CPO, Gateway Music og DaCapo.

Tobias van der Pals kommer fra en familie med en omfattende musikalsk historie. Hans opdagelse af Leopold van der Pals’ musik, den historiske betydning af Julius Johannsen (professor i kontrapunkt og direktør for Sankt Petersborgs Musikkonservatorium) og dirigenten Nikolai van der Pals giver et nyt perspektiv på udviklingen af europæisk og russisk musik fra midten af det 19. til midten af det 20. århundrede.

Tobias van der Pals spiller på en Johannes Guillami-cello fra Barcelona i 1740 og en bue af Charles Peccatte fra 1870.

Pål Eide, klaver

Pål Eides to seneste CD’er “Grey Clouds” (CD Klassisk/2016) og “Pictures” (Danacord/2019) har givet ham et regulært internationalt gennembrud med en række topanmeldelser i europæiske og amerikanske musiktidsskrifter og efterfølgende eksponering på klassiske musikkanaler. “Grey Clouds” indeholder centrale klaverværker af Liszt, Ravel, Debussy og Stravinskij.

“Pictures” er indspillet på Griegs flygel, Edvard Grieg Museum Troldhaugen, med musik af Grieg og Jesper Koch, samt Mussorgskijs “Udstillingsbilleder”.

Pål Eide er i dag en travl koncertpianist både som solist og kammermusiker.

Pål Eide er født i Norge, men har det meste af sit liv været bosat i Danmark. Han blev uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Tom Ernst og José Ribera, ved Tjajkovskij Konservatoriet i Moskva hos Tatjana Nikolajeva og Naum Starkmann og senere hos Jiří Hlinka i Oslo. Han debuterede fra solistklassen i København i 1997 med et brag af en koncert og et ærefrygtindgydende program: Beethovens Waldstein-sonate, Ravels “Gaspard de la nuit” og Rachmaninovs 2. klaversonate.

MUSICA POLARIS – Frederiksbergs Ældste Musikforening
Foreningens formål er ved afslappede, uformelle koncerter og arrangementer at arbejde for at udbrede kendskabet til klassisk musik af komponister fra Norden og Østeuropa.

Vi ønske at belyse, hvordan komponister gennem tiden har påvirket hinanden, og vi ønsker at arbejde for en bedre kontakt, og et større samarbejde mellem disse områders musikere og komponister.

Vi koncentrerer os hovedsageligt om kammer- og vokalmusikken i samarbejder med professionelle musikere og sangere, i enkelte tilfælde med kyndige amatørmusikere.

Vokalmusik vil ofte være på originalsproget, vi tilstræber tekstblade med oversættelser, ligesom der orienteres med grundig musikhistorisk faglighed om baggrunden for de aktuelle værker.

INFORMATION

Fredag 8.3 klokken 17.00

Solbjerg kirke
Howitzvej 30A, 2000 Frederiksberg

ENTRÉ

GRATIS!

HOLDET BAG

Cellist: Tobias van der Pals

Pianist: Pål Eide

Mezzosopran: Nana Bugge Rasmussen

STØTTE

Knud Højgaards Fond
Michael Hermann Nielsens Mindelegat
Frederiksberg Kommune
Statens Kunstfond

Foto: Stephen Freiheit